Skjult og åbenlys fortalervirksomhed: Tre års hemmeligholdelse og begyndelsen på en konfrontation

Det islamiske kald blev ikke født på et øjeblik, men gik gennem gradvise stadier, der startede med fortielse og hemmeligholdelse og derefter bevægede sig videre til åbenhed og konfrontation. Disse faser var nødvendige for at opbygge en solid base for den nye religion i Mekka og for at forberede de første muslimer på at bære budskabets byrder. Hvordan begyndte opfordringen i hemmelighed, og hvad fik den til at blive offentlig på trods af farerne?

Den hemmelige invitation: Opbygning af den første kerne (tre år)

Efter den første åbenbaring i Hira-hulen begyndte profeten Muhammad sit kald til islam i fuld hemmelighed. Denne fase, som varede omkring tre år, var afgørende for at opbygge den første kerne af troende i et fjendtligt miljø.

• Årsager til hemmeligholdelse: Det primære formål med hemmeligholdelsen var at undgå en tidlig konfrontation med Quraysh, som holdt fast i afgudsdyrkelse og patriarkalske traditioner. Denne hemmeligholdelse gjorde det muligt for opfordringen at vokse stille og roligt og få tilhængere, der troede på budskabet og tog ansvar for det.
• De tidlige muslimer: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) begyndte at invitere dem, der stod ham nær. Hans kone Khadija bint Khuwaylid var den første, der troede på ham, efterfulgt af hans fætter Ali ibn Abi Talib, hans søn Zayd ibn Harithaog hans nære ven Abu Bakr al-Siddiq. De blev snart efterfulgt af en række tidlige følgesvende som Uthman ibn Affan, Zubayr ibn al-Awwam, Talha ibn Ubaydullah, Saad ibn Abi Waqqas, Abdul Rahman ibn Awf og mange andre.
• Centrum for opkaldet: Al-Arqam-huset på Safa-bjerget var et hemmeligt centrum for profetens møder med de første muslimer. Her underviste han dem i Koranen og islams principper og indpodede tro og tålmodighed i dem.

At udtale kaldet: Quraysh-udfordringen og konfrontationen

Efter tre års hemmelig da’wah gav Allah den Almægtige sin profet tilladelse til at offentliggøre sin da’wah. Dette var et stort vendepunkt, da muslimerne gik fra at skjule sig til at konfrontere hinanden åbent.

• Den guddommelige befaling om at tale ud: Den udtrykkelige befaling fra Gud den Almægtige til Profeten (fred og velsignelser være med ham) om at proklamere opfordringen kom i følgende udtalelse:فَاصْدَعْ بِمَا تُؤْمَرُ وَأَعْرِضْ عَنِ الْمُشْرِكِينَ (Surat al-Hajar: 94). Derefter besteg Profeten (fred og velsignelser være med ham) Safa-bjerget og opfordrede Quraysh til at overbringe budskabet offentligt.
• Quraysh’s reaktion: Quraysh accepterede ikke denne opfordring, som truede deres religiøse, økonomiske og sociale status. De beskyldte profeten for magi, galskab og løgn og indledte en kampagne, hvor de gjorde profeten og muslimerne til ofre og chikanerede dem.
• Forfølgelse af tidlige muslimer: Muslimer blev udsat for forskellige former for tortur og mishandling. Eksemplerne omfatter:
  • Bilal bin Rabah: Han blev tortureret ved at lægge ham under den varme sol på sandet og placere tunge sten på hans bryst, men han sang “Ahad Ahad”.
  • Al Yasser (Ammar, Samia, Yasser): De blev udsat for den værste tortur. Sumaya blev martyr, hvilket gjorde hende til den første martyr i islam, og hendes mand Yasser blev martyr.
  • Mange blev slået, belejret og sultet.

Profetens styrke og tålmodighed

På trods af alle disse udfordringer forblev profeten trofast over for sandheden og tålmodig, selv om der skete ham noget. Hans onkel Abu Talib forsvarede ham, men han gav sig ikke. Quraysh tilbød profeten penge og magt for at forlade sit kald, men han nægtede kategorisk og sagde sit berømte ord til sin onkel: “Ved Allah, o onkel, hvis de sætter solen til højre for mig og månen til venstre for mig: “Ved Gud, o onkel, om de så satte solen i min højre hånd og månen i min venstre, så ville jeg ikke forlade denne sag, før Gud viser det, eller jeg går til grunde uden.”

Epilog: Uforanderlige regler for en tidløs invitation

Fasen med hemmelig og åben da’wah var en sand test af muslimernes tro og Profetens (fred være med ham) tålmodighed. Denne fase demonstrerede kaldets soliditet og troens styrke, som ikke lod sig ryste af udfordringer. Det lærer os, at opbygningen af en stor da’wah kræver tålmodighed, visdom i udviklingen og standhaftighed over for modgang. Dette solide fundament, som Dawahen lagde i sin begyndelse, banede vejen for islams senere udbredelse og beviste, at retten uundgåeligt vil sejre, uanset hvor lang tid kampen varer.

Hvad mener du er vigtigheden af gradualisme i dawah?