Historien om Zakariya og Yahya, fred være med dem: Bønnens mirakel og æren ved godt afkom

I de ærværdige profeters annaler er historien om Zakariya og Yahya, fred være med dem, et stort tegn på Guds svar på bøn, værdigheden af retfærdigt afkom og lyset af oprigtig tilbedelse. Det er en historie, der indgyder håb i desperate hjerter og viser, at Guds barmhjertighed og magt ikke er begrænset af alder eller omstændigheder, og at vedholdenhed i oprigtig bøn åbner dørene til det umulige.
Zakaria, fred være med ham: Alderdom og uafbrudt håb
Zakarias, fred være med ham, var en retfærdig profet, som blev betroet omsorgen for Jerusalems hus, og han var fadder til Maria, fred være med hende. Zakariya var gammel, og hans kone var ufrugtbar (barnløs). Disse menneskelige omstændigheder kunne have lukket døren til håbet om afkom, men Zakarias’ hjerte var fuld af tro og vished om, at Guds magt er hævet over alle årsager og forhindringer.
Zakarias iagttog Guds ære over for Maria, og hvordan hendes næring kom fra Gud uden nogen åbenlys grund. Da han så hende få sommerfrugt om vinteren og vinterfrugt om sommeren, indså han, at Gud er i stand til at gøre alle ting, og at den, der gav Maria et barn uden for sæsonen, er i stand til at give ham en søn på trods af hans høje alder og hans kones ufrugtbarhed.
Beviser: Koranen nævner denne situation, som inspirerede Zakariya til at bede, i Sura Al Imran:
كُلَّمَا دَخَلَ عَلَيْهَا زَكَرِيَّا الْمِحْرَابَ وَجَدَ عِندَهَا رِزْقًا ۖ قَالَ يَا مَرْيَمُ أَنَّىٰ لَكِ هَٰذَا ۖ قَالَتْ هُوَ مِنْ عِندِ اللَّهِ ۖ إِنَّ اللَّهَ يَرْزُقُ مَن يَشَاءُ بِغَيْرِ حِسَابٍ (37) هُنَالِكَ دَعَا زَكَرِيَّا رَبَّهُ ۖ قَالَ رَبِّ هَبْ لِي مِن لَّدُنكَ ذُرِّيَّةً طَيِّبَةً ۖ إِنَّكَ سَمِيعُ الدُّعَاءِ (38)
(Surah Al Imran: 37-38).
Zakarias vendte sig derefter til sin Herre i oprigtig bøn og bad ham om at give ham et godt afkom, ikke til at efterfølge ham som konge eller penge, men til at fortsætte med at bære budskabet efter ham, til at arve profetskabet og kalde folk til Gud.
Besvarede bønner: Yahya er et navn og en profeti
Zakariyas bøn var ikke forgæves. Mens han bad i mihrab’en, kaldte englene på ham og bekendtgjorde fødslen af en søn ved navn Yahya. Navnet i sig selv var et mirakel, for ingen var blevet navngivet før ham, hvilket indikerede, at dette barn var noget særligt, og at hans fødsel var en velsignelse.
Zakarias var forbløffet over denne nyhed, for hvordan kunne han få en søn, når han var gammel, og hans kone var ufrugtbar?
Beviser: Den Almægtige sagde i Surah Al-Imran:
فَنَادَتْهُ الْمَلَائِكَةُ وَهُوَ قَائِمٌ يُصَلِّي فِي الْمِحْرَابِ أَنَّ اللَّهَ يُبَشِّرُكَ بِيَحْيَىٰ مُصَدِّقًا بِكَلِمَةٍ مِّنَ اللَّهِ وَسَيِّدًا وَحَصُورًا وَنَبِيًّا مِّنَ الصَّالِحِينَ (39) قَالَ رَبِّ أَنَّىٰ يَكُونُ لِي غُلَامٌ وَقَدْ بَلَغَنِيَ الْكِبَرُ وَامْرَأَتِي عَاقِرٌ ۖ قَالَ كَذَٰلِكَ اللَّهُ يَفْعَلُ مَا يَشَاءُ (40)
(Surah Al Imran: 39-40).
Zakarias bad om et tegn, og Gud fortalte ham, at hans tegn var, at han ikke skulle tale til folk i tre dage, undtagen ved et tegn, selv om han var fri for enhver sygdom, der ville forhindre ham i at tale, for at øge hans sikkerhed for, at miraklet ville finde sted.
Yahya, fred være med ham: Velsignet profet og tidlig tilbedelse
Yahya, fred være med ham, blev født som en opfyldelse af Guds løfte. Han var et særligt barn fra fødslen, og Allah gav ham visdom i en ung alder. Yahya voksede op som from og retskaffen, retskaffen over for sine forældre, engageret i Guds religion og asketisk over for verden. Han blev udvalgt af Gud til at være en bekræftelse på Jesu, fred være med ham, profetskab og til at bane vejen for hans tilsynekomst.
Beviser: Koranen beskriver Yahyas (fred være med ham) dyder i Surah Maryam:1
يَا يَحْيَىٰ خُذِ الْكِتَابَ بِقُوَّةٍ ۖ وَآتَيْنَاهُ الْحُكْمَ صَبِيًّا (12) وَحَنَانًا مِّن لَّدُنَّا وَزَكَاةً ۖ وَكَانَ تَقِيًّا (13) وَبَرًّا بِوَالِدَيْهِ وَلَمْ يَكُن جَبَّارًا عَصِيًّا (14) وَسَلَامٌ عَلَيْهِ يَوْمَ وُلِدَ وَيَوْمَ يَمُوتُ وَيَوْمَ يُبْعَثُ حَيًّا (15)
(Surat Maryam: 12-15).
Yahya, fred være med ham, var et eksempel på en from tilbeder, der undgik verdens lyster og viede sit liv til at tilbede Gud og kalde folk til godhed. Han var en martyr på Allahs vej og blev dræbt af tyrannerne på grund af sin trofasthed over for sandheden og forbuddet mod det onde.
Efterskrift: Lektioner i bøn, håb og fromhed
Historien om Zakaria og Yahya, fred være med dem, er en historie, der giver håb og lærer os meget:
- Bønnens mirakel: Gud er almægtig, og hans magt overgår tilsyneladende årsager. Zakarias’ bøn lærer os at være vedholdende i vores anmodninger og at være sikre på at få svar uanset omstændighederne.
- Værdien af godt afkom: Historien viser vigtigheden af retskaffent afkom, der fortsætter fædrenes vej i godhed og da’wah, og at de ikke bare er en udsmykning af livet, men en forlængelse af da’wah.
- Fromhed og retfærdighed fra en ung alder: Yahyas opdragelse i fromhed og retfærdighed fra en ung alder viser vigtigheden af en ordentlig religiøs opdragelse, og at tilbedelse og askese kan være et kendetegn for en person fra begyndelsen af hans liv.
- Den sande kilde til levebrød: Historien om Maryam, som inspirerede Zakarias, er en påmindelse om, at al næring kommer fra Gud, at Han sørger for, hvem Han vil, uden at regne med det, og at årsager ikke er alt.
- At holde fast i sandheden for enhver pris: Yahya, fred være med ham, gik ligesom andre profeter ikke på kompromis med sandheden og gav sit liv for den, hvilket er en stor lærestreg i at ofre sig for princippernes skyld.
Historierne om Zakariya og Yahya, fred være med dem, er vidnesbyrd om, at Guds magt er ubegrænset, at Han ikke skuffer dem, der oprigtigt påkalder Ham, og at enden for de tålmodige og fromme er den store belønning i denne verden og i det hinsidige.
Hvad er den vigtigste lære, som historien om Zakariya og Yahyahar efterladt dig med?



