Historien om Job, fred være med ham: Den smukke tålmodighed og den store prøvelse Rejsen med taknemmelighed og vished
I de ærværdige profeters annaler er historien om Ayyub, fred være med ham, en af de mest dybe og inspirerende historier, da den legemliggør den højeste betydning af smuk tålmodighedog absolut tillid til Gud,selv under de mørkeste omstændigheder og de sværeste prøvelser. Ayoub, fred være med ham, var et unikt eksempel på en troende, der mødte modgang med taknemmelighed, modgang med vished og sygdom med lovprisning for at lære menneskeheden, at modgang kun er en vej til højere grader, og at lettelse uundgåeligt vil komme fra en nådig Herre.
Store velsignelser og ren tilbedelse: Ayoub før retssagen
Job, fred være med ham, var en ædel profet, en af Ibrahims efterkommere, fred være med ham, og Gud havde skænket ham utallige velsignelser. Han var en rig mand med en overflod af jord, husdyr og slaver og havde mange sønner, som alle blev brugt til at adlyde Gud og søge hans velbehag. Job, fred være med ham, var et eksempel på en taknemmelig, from slave, som huskede Gud i alle sine omstændigheder og altid viste sin taknemmelighed og sine gode gerninger. Hans liv var en model for en retfærdig og velsignet mand, som lever i denne verdens velsignelser, men hvis hjerte er knyttet til Gud den Almægtige.
Ayyub, fred være med ham, var et eksempel på næstekærlighed over for de fattige, ærbødighed over for gæsten, lindring af de nødstedte og omsorg for de svage. Han priste og takkede altid sin Herre for disse velsignelser, og det var denne dybe taknemmelighed, der gjorde ham værdig til en stor prøve, som ville teste hans tro og øge hans karakter i Guds øjne.
Den store prøve: Testen af tålmodighed og sikkerhed
Historien om Job, fred være med ham, gennemgik en radikal forvandling. Den almægtige Guds visdom bestemte, at Job skulle rammes hårdt og meget hårdt for at vise hele verden styrken i hans tro og dybden i hans tålmodighed. Lidelsen begyndte med tabet af verdslige velsignelser, den ene efter den anden. Han mistede alle sine penge på en nat og sørgede derefter over tabet af alle sine børn, da husets tag faldt ned over dem, og de døde. Disse ulykker var nok til at ryste de hårdeste hjerter, men Job (fred være med ham) mødte dem med stor tålmodighed, lovprisning og overgivelse.
Beviser: Den hellige Koran beskriver hans tilstand efter retssagen på en altomfattende måde med den almægtige Guds ord:
إِنَّا وَجَدْنَاهُ صَابِرًا ۚ نِّعْمَ الْعَبْدُ ۖ إِنَّهُ أَوَّابٌ
(Sura S: 44).
“Awab” betyder: at vende tilbage til sin Herre gennem omvendelse, anger og erindring.
Lidelsen stoppede ikke der. Ayyub, fred være med ham, fik en uhelbredelig sygdom i sin krop, som i høj grad forværrede hans helbredstilstand, og han forblev sengeliggende i mange år (syv år og atten måneder, siges det, og andre siger noget andet). På grund af hans sygdom undgik slægtninge og venner ham, og han havde kun sin retfærdige og trofaste hustru tilbage, som fortsatte med at tage sig af ham og tjene ham med dedikation og hengivenhed, og som arbejdede og knoklede for at give ham mad og trøste ham.
Under alle disse prøvelser ytrede Job ikke et ord af indvending eller klage. Han gik ikke i panik eller fortvivlede, men holdt sin tunge fugtig med mindet om Gud, priste og takkede ham og overlod sine anliggender til sin Herre. Han talte om Guds velsignelse af hans helbred, før han blev syg, og takkede Gud for, at han havde kone og tunge tilbage. Han var et levende eksempel på tilfredshed med Guds skæbne og bestemmelse.
Satans hvisken og Jobs bøn: At vende sig til Gud alene
Satan forsøgte at friste Job, fred være med ham, til at miste sin tro og sin tålmodighed. Han hviskede til ham og måske også til hans kone, at hvis Gud elskede ham, ville han ikke have ramt ham så hårdt, eller at han skulle søge helbredelse ved at klage. Men Job var en klippe over for Satans hvisken, og han blev kun mere tålmodig og sikker.
Efter mange års prøvelser, da Job havde fuldendt sin tålmodighed og demonstreret tjenestens perfektion, vendte han sig til sin Herre med en ydmyg bøn, hvor han ikke bad om helbredelse i form af en ordre eller en indvending, men med ord fyldt med høflighed og barmhjertighed, idet han erkendte sin svaghed og sit behov for sin Herres barmhjertighed.
Beviser: Den Almægtige sagde i Surat al-Anbiya:
وَأَيُّوبَ إِذْ نَادَىٰ رَبَّهُ أَنِّي مَسَّنِيَ الضُّرُّ وَأَنتَ أَرْحَمُ الرَّاحِمِينَ
(Surat al-Anbiya: 83).
Denne bøn var et forbillede for enhver lidende, en bøn, der ikke klager over Skaberen til skabningen, men snarere klager over sin svaghed og sit behov for den mest barmhjertiges nåde.
Guds tjenester: Besvarelse af bønner og tilbagevendende velsignelser
Den almægtige Gud besvarede sin profet Jobs bøn. Han bad ham om at ramme jorden med sin fod, hvilket han gjorde, og en kølig kilde med vand sprang op. Han bad ham om at drikke af det og vaske sig.
Beviser: Den Almægtige sagde i Surah S:
ارْكُضْ بِرِجْلِكَ ۖ هَٰذَا مُغْتَسَلٌ بَارِدٌ وَشَرَابٌ
(Sura S: 42).
Job drak og vaskede sig, og ved Guds kraft blev sygdommen fjernet, og hans krop vendte tilbage til ham sund og rask, smukkere end den havde været. Ikke nok med det, Gud genoprettede hans rigdom og mangedoblede den, genoprettede hans børn, genforenede ham med hans familie og afkom og forøgede endda hans gavmildhed mange gange. Det var en stor belønning for hans tålmodighed og taknemmelighed.
Beviser: Den Almægtige sagde i Surat al-Anbiya:
فَاسْتَجَبْنَا لَهُ فَكَشَفْنَا مَا بِهِ مِن ضُرٍّ ۖ وَآتَيْنَاهُ أَهْلَهُ وَمِثْلَهُم مَّعَهُمْ رَحْمَةً مِّنْ عِندِنَا وَذِكْرَىٰ لِلْعَابِدِينَ
(Surat al-Anbiya: 84).
“Og som dem med dem.” Det vil sige, at Gud genoprettede hans sønner, som var døde, og forsynede ham med de samme eller flere af dem.
Epilog: Tidløse lektioner i tålmodighed, taknemmelighed og vished
Historien om Job, fred være med ham, er en komplet skole i troens og livets lektier:
- Tålmodighedens storhed: Sand tålmodighed er ikke bare at udholde smerte, men det er at acceptere Guds dom, afstå fra at klage og være jaloux og regne med Gud. Ayoub, fred være med ham, havde tålmodighed som ingen anden, og han var den mest tålmodige slave.
- Betydningen af taksigelse i gode og dårlige tider: Ayoub, fred være med ham, var taknemmelig i sine velsignelser og forblev taknemmelig i sine lidelser, hvilket understreger, at taksigelse er en tilbedelse, der ikke er forbundet med velsignelsernes forsvinden, men er en permanent tilstand i hjertet.
- Lidelse er en velsignelse, ikke en forbandelse: Historien lærer os, at prøvelser er guddommelige tests for at forfine troen, hæve karaktererne og sone for dårlige gerninger. De er et bevis på Guds kærlighed til den retfærdige tjener.
- At henvende sig til Gud alene: I de mest desperate tider vendte Ayoub sig kun til sin Herre, og hans bøn var en af de mest kraftfulde bønner, fordi det var en bøn i svaghed og fattigdom til den Almægtige og Barmhjertige.
- Visheden om glæde efter modgang: Efter en så lang og hård prøvelse kom den store lettelse fra Gud, som bekræftede, at der efter modgangen vil komme lettelse, og at lettelsen er nær, uanset hvor lang tid prøvelsen varer.
Historien om Job, fred være med ham, er et budskab om håb for enhver plaget person og en konstant påmindelse om, at troens styrke og tilfredshed med Guds dom er nøglen til sand lykke i denne verden og overlevelse i det hinsides. Det er en historie, som er udødeliggjort i de troendes hjerter, og som lærer dem at være “lydige” over for Gud og vende tilbage til Ham under alle omstændigheder, tålmodige og taknemmelige i troen på, at Hans barmhjertighed omfatter alt.
Hvad er den vigtigste lære, som historien om Job (fred være med ham ) har efterladt dig med efter at have læst den så detaljeret?
