Historien om Ibrahim, fred være med ham: Rejsen mod monoteisme, nedbrydning af afguder og bygning af Kaabaen
I de store profeters annaler står Ibrahim, fred være med ham, højt som en profet og budbringer, udvalgt af Gud til at være en imam for mennesker og et symbol på ren monoteisme. Hans historie er ikke bare en fortælling, der skal fortælles, men en skole i tro, fuld af store prøvelser og ofre, hvor den højeste betydning af underkastelse under Guds befaling og vished om Hans løfte blev manifesteret. Hans liv var en kontinuerlig rejse, hvor han opfordrede folk til at tilbede Gud alene og rense jorden for polyteismens vederstyggelighed.
At søge efter sandheden i Jahiliyyahs tid
Abraham, fred være med ham, blev født i Babylons land i et folk, der var fordybet i tilbedelse af afguder og planeter, og hans far (Azer) var en afgudsmager. Fra en ung alder fandt hans hjerte ikke trøst i disse falske afguder. Han begyndte at meditere over himlens og jordens rige, betragtede de klare stjerner, den oplyste måne og den skinnende sol og spurgte sig selv: Er dette de sande guder?
Beviser: Koranen skildrer denne intellektuelle rejse i Sura Al-An’am:
وَكَذَٰلِكَ نُرِي إِبْرَاهِيمَ مَلَكُوتَ السَّمَاوَاتِ وَالْأَرْضِ وَلِيَكُونَ مِنَ الْمُوقِنِينَ (75) فَلَمَّا جَنَّ عَلَيْهِ اللَّيْلُ رَأَىٰ كَوْكَبًا ۖ قَالَ هَٰذَا رَبِّي ۖ فَلَمَّا أَفَلَ قَالَ لَا أُحِبُّ الْآفِلِينَ (76) فَلَمَّا رَأَى الْقَمَرَ بَازِغًا قَالَ هَٰذَا رَبِّي ۖ فَلَمَّا أَفَلَ قَالَ لَئِن لَّمْ يَهْدِنِي رَبِّي لَأَكُونَنَّ مِنَ الْقَالِّينَ (77) فَلَمَّا رَأَى الشَّمْسَ بَازِغَةً قَالَ هَٰذَا رَبِّي هَٰذَا أَكْبَرُ ۖ فَلَمَّا أَفَلَتْ قَالَ يَا قَوْمِ إِنِّي بَرِيءٌ مِّمَّا تُشْرِكُونَ (78) إِنِّي وَجَّهْتُ وَجْهِيَ لِلَّذِي فَطَرَ السَّمَاوَاتِ وَالْأَرْضَ حَنِيفًا ۖ وَمَا أَنَا مِنَ الْمُشْرِكِينَ (79)
(Surat al-An’am: 75-79).
Ibrahim, fred være med ham, blev ledt af sine sunde instinkter og Guds vejledning til monoteismen om Skaberen, og at der ikke er nogen gud ud over Gud.
Overfor polyteisme: At bryde med afguder og udfordre sit folk
Efter at have skabt vished i sit hjerte begyndte Ibrahim, fred være med ham, sin opfordring til sit folk på en klog måde og forsøgte at overbevise dem om det forkerte i deres tro. Han kaldte blidt på sin far og viste ham fejlen ved afgudsdyrkelse, men hans far nægtede stædigt.
Ibrahim nøjedes ikke med at prædike med sin tunge, men besluttede sig for at bevise for sit folk, hvor nytteløse deres afguder var. På dagen for deres fest, da de gik ud for at fejre, gik Ibrahim ind i deres tempel og ødelagde alle afguderne, undtagen en stor, for at give dem et bevis på deres afmagt.
Bevismateriale: Koranen nævner denne begivenhed i Surat al-Anbiya:
فَجَعَلَهُمْ جُذَاذًا إِلَّا كَبِيرًا لَّهُمْ لَعَلَّهُمْ إِلَيْهِ يَرْجِعُونَ (58) قَالُوا مَن فَعَلَ هَٰذَا بِآلِهَتِنَا إِنَّهُ لَمِنَ الظَّالِمِينَ (59) قَالُوا سَمِعْنَا فَتًى يَذْكُرُهُمْ يُقَالُ لَهُ إِبْرَاهِيمُ (60) قَالُوا فَأْتُوا بِهِ عَلَىٰ أَعْيُنِ النَّاسِ لَعَلَّهُمْ يَشْهَدُونَ (61) قَالُوا أَأَنتَ فَعَلْتَ هَٰذَا بِآلِهَتِنَا يَا إِبْرَاهِيمُ (62) قَالَ بَلْ فَعَلَهُ كَبِيرُهُمْ هَٰذَا فَاسْأَلُوهُمْ إِن كَانُوا يَنطِقُونَ (63) فَرَجَعُوا إِلَىٰ أَنفُسِهِمْ فَقَالُوا إِنَّكُمْ أَنتُمُ الظَّالِمُونَ (64) ثُمَّ نُكِسُوا عَلَىٰ رُءُوسِهِمْ لَقَدْ عَلِمْتَ مَا هَٰؤُلَاءِ يَنطِقُونَ (65)
(Surat al-Anbiya: 58-65).
Det var et overbevisende argument fra Ibrahim, fred være med ham, men hans folk tyede til magt i stedet for at anerkende sandheden.
Plaget af ild: Miraklet med guddommelig beskyttelse
Ibrahims folk var meget vrede over, at han havde ødelagt deres afguder, og de besluttede at brænde ham levende. De samlede en masse træ, lavede et stort bål, som aldrig var set før, og kastede Ibrahim ind i det ved hjælp af en katapult.
I dette svære øjeblik, da Ibrahim blev kastet ind i ilden, havde han kun sin Herre at stole på. Han sagde sin udødelige sætning: “Hassabi Allah og Naim al-Wakeel.” Så kom den guddommelige befaling, der ændrede ildens natur, så den hverken brændte eller gjorde skade.
Beviser: Allah den Almægtige siger i Surah Al-Anbiya:
قَالُوا حَرِّقُوهُ وَانصُرُوا آلِهَتَكُمْ إِن كُنتُمْ فَاعِلِينَ (68) قُلْنَا يَا نَارُ كُونِي بَرْدًا وَسَلَامًا عَلَىٰ إِبْرَاهِيمَ (69) وَأَرَادُوا بِهِ كَيْدًا فَجَعَلْنَاهُمُ الْأَخْسَرِينَ (70)
(Surat al-Anbiya: 68-70).
Ibrahim, fred være med ham, kom ud af ilden i god behold, hvilket var et bemærkelsesværdigt mirakel og et klart bevis på oprigtigheden i hans profeti og Guds storhed, som beskytter sine tjenere. Men hans folk fortsatte med deres stædighed og vantro, selv om de så dette tegn.
Den velsignede migration: Opbygning af en monoteistisk nation
Efter at have overlevet ilden indså Ibrahim (fred være med ham), at der ikke var nogen grund til at blive hos sit vantro folk. Sammen med sin kone Sara og sin nevø Lot udvandrede han fra Babylon til Levanten, derefter til Egypten og så tilbage til Levanten og spredte monoteismens budskab i hele landet. Disse vandringer var en del af Guds plan om at forberede Ibrahim til at være imam og grundlægger af den monoteistiske nation.
Slagtningens lidelse: Toppen af overgivelse og opofrelse
En af de største prøvelser, som Ibrahim, fred være med ham, blev udsat for, og som viste omfanget af hans absolutte underkastelse under sin Herres befaling, var Guds befaling om at slagte sin søn Ismael, efter at Gud havde givet ham ham i en høj alder og efter lang tids venten. Ibrahim så synet og vidste, at det var Guds befaling.
Abraham forelagde sagen for sin søn Ismael, som var et eksempel på en retfærdig og lydig søn. Ismael svarede med sikkerhed og autoritet: “O far, gør som du får besked på, og du vil finde mig, hvis Gud vil, blandt de tålmodige” (Al-Safat: 102).
Da Abraham, fred være med ham, kastede sin søn på panden for at forberede sig på at blive slagtet, greb Gud ind og forløste ham med et stort offer.
Beviser: Den hellige Koran beskriver denne majestætiske situation i Surah al-Safat:1
فَلَمَّا بَلَغَ مَعَهُ السَّعْيَ قَالَ يَا بُنَيَّ إِنِّي أَرَىٰ فِي الْمَنَامِ أَنِّي أَذْبَحُكَ فَانظُرْ مَاذَا تَرَىٰ ۚ قَالَ يَا أَبَتِ افْعَلْ مَا تُؤْمَرُ ۖ سَتَجِدُنِي إِن شَاءَ اللَّهُ مِنَ الصَّابِرِينَ (102) فَلَمَّا أَسْلَمَا وَتَلَّهُ لِلْجَبِينِ (103) وَنَادَيْنَاهُ أَن يَا إِبْرَاهِيمُ (104) قَدْ صَدَّقْتَ الرُّؤْيَا ۚ إِنَّا كَذَٰلِكَ نَجْزِي الْمُحْسِنِينَ (105) إِنَّ هَٰذَا لَهُوَ الْبَلَاءُ الْمُبِينُ (106) وَفَدَيْنَاهُ بِذِبْحٍ عَظِيمٍ (107)
(Surat al-Safat: 102-107).
Denne prøve var et bevis på Ibrahims status hos Gud og hans store tålmodighed og underkastelse, og denne holdning blev udødeliggjort i ritualet Eid al-Adha, som muslimer fejrer hvert år.
Opbygning af Kaabaen: Unitarisk Universalistisk Center
En af Ibrahims største bedrifter, fred være med ham, var opførelsen af Kaaba i Mekka. Gud beordrede ham til at bygge dette hus, som skulle være det første hus, der blev bygget til mennesker, og et sted, hvor muslimer samles for at tilbede Gud alene. Ibrahim byggede Kaabaen sammen med sin søn Ismael, mens de arbejdede i lydighed mod Gud og bad til deres Herre om accept og velsignelse.
Bevismateriale: Den almægtige Gud sagde:
وَإِذْ يَرْفَعُ إِبْرَاهِيمُ الْقَوَاعِدَ مِنَ الْبَيْتِ وَإِسْمَاعِيلُ رَبَّنَا تَقَبَّلْ مِنَّا إِنَّكَ أَنتَ السَّمِيعُ الْعَلِيمُ (127) رَبَّنَا وَاجْعَلْنَا مُسْلِمَيْنِ لَكَ وَمِن ذُرِّيَّتِنَا أُمَّةً مُّسْلِمَةً لَّكَ وَأَرِنَا مَنَاسِكَنَا وَتُبْ عَلَيْنَا إِنَّكَ أَنتَ التَّوَّابُ الرَّحِيمُ (128)
(Surat al-Baqarah: 127-128).
Gud befalede ham også at kalde folket til Hajj, så Kaabaen kunne blive en qiblah for muslimer, et globalt åndeligt centrum for monoteisme og en konstant påmindelse om Abrahams rene budskab.
Konklusion: Profeternes fader og monoteismens grundlægger
Historien om Ibrahim, fred være med ham, er en omfattende troshistorie, som lærer os betydningen af ren monoteisme, smuk tålmodighed, opofrelse for Guds skyld og underkastelse af hans befalinger, uanset hvor vanskelige de måtte være. Ibrahim var profeternes far og et forbillede for den troende, der konfronterer polyteisme med beviser og argumenter og står fast på sandheden uanset udfordringerne. Hele hans liv var en praktisk invitation til Gud og en præsentation af de principper, som religionen islam er baseret på, hvilket gør ham til en rollemodel for alle dem, der ønsker at følge troens og vishedens vej.
Hvad er den vigtigste lektie, du har lært af historien om Ibrahim og hans oprigtighed i monoteismen?
