Historien om David og Salomon, fred være med dem: Kongedømme og profetskab, visdom og guddommelig beherskelse
I Profeternes Bog skinner historierne om de to store profeter David og Salomon, fred være med dem, som enestående vidner om Guds absolutte storhed i at kombinere profetskab med kongedømme, rigelig viden med dyb visdom og udnytte universet med dets forunderlige love til at tjene de retfærdige og troende. De er inspirerende historier, der viser, hvordan dyb tro, konstant taknemmelighed og absolut tillid til Gud kan åbne døre til guddommelig styrke og generøsitet, som mennesker ikke kan forestille sig, og giver store lektioner i klogt lederskab, omfattende retfærdighed og brug af guddommelige velsignelser i lydighed mod Gud og i søgen efter Hans velbehag.
David, fred være med ham: Fra hyrde til profetkonge, besejrer af Goliat og arkitekt af lovprisning
Historien om profeten David (fred være med ham) begynder på et vanskeligt tidspunkt, hvor israelitterne led meget under undertrykkelsen fra en mægtig og tyrannisk konge ved navn Goliat, som stod i spidsen for en stor og tungt bevæbnet hær. Frygt og rædsel greb israelitterne om hjertet, og der var ingen, der turde konfrontere denne tyran, som var bevæbnet med dødbringende våben. På dette vanskelige tidspunkt drog Talut, israelitternes konge udvalgt af Gud, ud med en lille hær for at konfrontere Goliat, og han bestemte, at den, der dræbte tyrannen, skulle giftes med hans datter og modtage kongen.
I dette kritiske øjeblik skilte en ung troende, stærk i troen og fast i ånden , David, fred være med ham, sig ud. David var kun en hyrde, men hans hjerte var fuldt af sand tro og fuldstændig tillid til Gud, og han frygtede ikke fjenderne, uanset hvor mægtige de var. Med et frygtløst hjerte trådte den unge David frem for at møde den mægtige Goliat, ikke med et bloddryppende sværd eller en tung rustning, men med et enkelt og effektivt våben: En slangebøsse og små sten, som han samlede i dalen.
Koraniske og historiske beviser: Den hellige Koran nævner denne store scene, som fremhæver troens magt over våbnenes magt, og hvordan sejren kommer fra Gud og ikke fra overflod af udstyr i Surat al-Baqarah:
فَهَزَمُوهُم بِإِذْنِ اللَّهِ وَقَتَلَ دَاوُودُ جَالُوتَ وَآتَاهُ اللَّهُ الْمُلْكَ وَالْحِكْمَةَ وَعَلَّمَهُ مِمَّا يَشَاءُ
(Surat al-Baqarah: 251).
David ramte Goliat med en fin sten fra sin slangebøsse, som landede i hans pande, og den mægtige mand faldt øjeblikkeligt, og Goliat’s hær blev rystet og besejret. Med denne triumferende sejr gav Gud David en konge og profeti og gjorde ham til en retfærdig konge og en klog hersker over israelitterne. Gud lærte ham også mange industrier og videnskaber, især fremstillingen af kunstfærdige rustninger, som tidligere var tunge, hvilket gjorde det let at fremstille og perfektionere dem, så de beskyttede krigeren og ikke hindrede ham, hvilket havde stor betydning for udviklingen af krigskunsten på den tid.
Gud gav David (fred være med ham) andre store mirakler, som ikke blev givet til nogen profet før eller efter ham. Hans stemme var så sød og smuk, så unik i sin pragt, at de tårnhøje bjerge og de flyvende fugle ville lovprise med ham og gentage lovprisningen, når han lovpriste. Det var et bevis på hans skabelses storhed, hans høje status hos sin Herre og på, at universet blev styret af Guds befaling til hans retfærdige tjenere.
Koranens beviser: Den Almægtige sagde i Surah Saba, hvor han forklarede nogle af Dawuds, fred være med ham, dyder:
وَلَقَدْ آتَيْنَا دَاوُودَ مِنَّا فَضْلًا ۗ يَا جِبَالُ أَوِّبِي مَعَهُ وَالطَّيْرَ ۖ وَأَلَنَّا لَهُ الْحَدِيدَ
(Surat Sheba: 10).
David, fred være med ham, var en retfærdig dommer, der afgjorde tvister med absolut sandhed, og Gud gav ham visdom til at dømme og dømme mellem mennesker, som i historien om ejerne af afgrøderne og fårene, hvor han afsagde en nøjagtig dom, før Salomon, fred være med ham, kom med en mere nøjagtig dom.
Salomo, fred være med ham: En konge, som ingen skulle få efter ham, toppen af visdom og guddommelig udnyttelse
Efter Davids (fred være med ham) død arvede hans søn Salomo (fred være med ham) kongemagten og profetværdigheden. Salomo var en stor profet, og Gud gav ham en konge, som ingen før ham og ingen efter ham havde haft, en konge uden sidestykke blandt menneskelige konger, da han tøjlede vinden, djinn’erne og fuglene, lærte ham dyrenes logik og gav ham evnen til at forstå deres sprog. Denne store konge var et bevis på Skaberens storhed og et svar på Salomons unikke bøn.
Koranens beviser: Den hellige Koran nævner Sulaymans, fred være med ham, bøn, som blev besvaret af Allah med denne unikke konge i Sura S:
قَالَ رَبِّ اغْفِرْ لِي وَهَبْ لِي مُلْكًا لَّا يَنبَغِي لِأَحَدٍ مِّن بَعْدِي ۖ إِنَّكَ أَنتَ الْوَهَّابُ
(Sura S: 35).
Et af de mest fremtrædende af hans mirakler er Guds udnyttelse af hans uovertrufne herredømme:
- Han udnyttede vinden: Vinden strømmede på hans kommando, hvor han ønskede det, så han og hans store hær kunne rejse en hel måned den ene vej og en hel måned den anden vej, alt sammen på én dag. Det betød stor hastighed i rejsen og kontrol over store områder. Koranens bevis: “Og Salomo fik vinden, hvis komme er en måned, og hvis gåen er en måned” (Saba: 12).
- At tøjle djinn’erne: Jinnerne arbejdede under hans kommando og adlød ham i alt, byggede nicher, statuer og paladser til ham og dykkede dybt ned i havene for at udvinde perler og kostbare juveler til ham. De, der afveg fra hans befaling, blev plaget af Koranens beviser: “Og blandt djinn’erne er der dem, der arbejder mellem hænderne med deres Herres tilladelse; og den af dem, der afviger fra Vores befaling, vil Vi lade lide helvedes straf” (Saba: 12).
- Fuglenes logik: Allah gav ham særlig viden om fuglelogik, så han forstod deres tale og lyttede til deres nyheder, som det tydeligt fremgik af historien om hjejlen, der fortalte ham om kongeriget Saba og dets dronning Bilqis og hendes folk, der tilbad solen uden Gud.
Salomons visdom i retsvæsenet: Fremsynethed og absolut retfærdighed
Salomo arvede fra sin far David visdommen til at dømme og afgøre sager mellem mennesker. En af de mest berømte historier, hvor hans store visdom blev demonstreret, er historien om de to kvinder, der skændtes om et lille barn, som de hver især hævdede var deres eget. Da David, fred være med ham, ikke var i stand til at afgøre sagen, regerede Salomon med unik visdom. Han bad om en kniv til at dele barnet mellem de to kvinder, men den rigtige mor skreg for at stoppe ham og forlangte, at den anden skulle tage det og ikke dele det, mens den anden var tavs og ikke protesterede mod delingen. Salomo vidste, at den, der skreg og opgav barnet for sit liv, var den sande mor, og han gav barnet til hende.
Koranens beviser: Den Almægtige sagde i Surat al-Anbiya, da han forklarede Guds gunst over dem:
وَدَاوُودَ وَسُلَيْمَانَ إِذْ يَحْكُمَانِ فِي الْحَرْثِ إِذْ نَفَشَتْ فِيهِ غَنَمُ الْقَوْمِ وَكُنَّا لِحُكْمِهِمْ شَاهِدِينَ (78) فَفَهَّمْنَاهَا سُلَيْمَانَ ۚ وَكُلًّا آتَيْنَا حُكْمًا وَعِلْمًا
(Profeter: 78-79).
Denne historie viser Sulaymans sjældne indsigt og visdom i at nå frem til sandheden på en måde, der er utænkelig for mennesker, hvilket bekræfter, at hans viden kom fra en alvidende vismand.
Kongeriget Saba: En invitation til monoteisme og til at kæmpe for sandheden med bevisets magt
Et af de mest bemærkelsesværdige og mærkelige kapitler i historien om Salomo, fred være med ham, er hans historie med dronningen af Saba, Bilqis. Da hoopoen fortalte ham om hendes rige i Yemen og hendes folk, der tilbad solen uden Gud, tøvede Salomo ikke med at invitere hende. Han sendte hende et brev, hvor han inviterede hende og hendes folk til islam og til at tilbede Allah alene. Bilqis forsøgte at verificere Salomons ordre og sendte ham en stor gave, men Salomo viste hende sin konges storhed og hans ufattelige magt, og at det, han har fra Gud, ikke kan sammenlignes med verdens gaver.
Så bad Salomo sine hoffolk om at bringe Bilquis’ store trone, før hun kom til ham som muslim. Da Bilquis kom, så hun sin trone blive båret hen til hende, og hun blev spurgt om den, og hun indså, at Salomo var en profet, og at dette var en konge fra Gud, ikke magi eller menneskelig magt. Så hun og Sulayman overgav sig til Gud, verdenernes Herre, og hendes rige blev en del af Guds religion.
Koranens beviser: Koranen har beskrevet denne historie i Surah al-Naml, fra vers 20 til vers 44.
Salomons død, fred være med ham: En lektion i at udnytte jinn og åbenbaringen af det usete
Selv i Sulaymans død, fred være med ham, rummer hans historie en stor lektion i at demonstrere Guds magt, visdommen i at tøjle jinn og en åbenbaring af sandheden om det usete, som kun Gud kender. Han døde, mens han lænede sig op ad sin stav, og jinnerne arbejdede i hans hænder med at bygge paladser og nicher i den tro, at han var i live, holdt øje med dem og gav dem ordrer. De fortsatte med at arbejde under trange kår og ydmygende pinsler, og de opdagede ikke hans død før efter lang tid, indtil regnormen åd hans stav, og den blev ætset, og Sulayman, fred være med ham, faldt død om på jorden.
Koranens beviser: Den Almægtige sagde i Surah Saba, hvor han forklarede visdommen i denne scene:1
فَلَمَّا قَضَيْنَا عَلَيْهِ الْمَوْتَ مَا دَلَّهُمْ عَلَىٰ مَوْتِهِ إِلَّا دَابَّةُ الْأَرْضِ تَأْكُلُ مِنسَأَتَهُ ۖ فَلَمَّا خَرَّ تَبَيَّنَتِ الْجِنُّ أَن لَّوْ كَانُوا يَعْلَمُونَ الْغَيْبَ مَا لَبِثُوا فِي الْعَذَابِ الْمُهِينِ
(Surat Sheba: 14).
Denne scene viste tydeligt for jinnerne og menneskene efter dem, at jinnerne ikke kender det usynlige, og at de havde arbejdet i ydmygende pine i hele Salomons dødsperiode i den tro, at han var i live, så denne historie var et endegyldigt bevis på, at det usynlige tilhører Gud alene.
Konklusion: Kongedømme og profetskab, visdom og taknemmelighed og absolut retfærdighed
Historierne om Dawud og Sulayman, fred være med dem, er gode lektioner i at takke for store velsignelser, at bruge magt, autoritet og bemyndigelse i lydighed mod Gud og at sprede opfordringen til monoteisme og retfærdighed blandt mennesker. Gud gav dem en stor konge og et profetembede, og han gav dem viden, visdom og evnen til at udnytte det, som han ikke gav til noget andet menneske. Deres liv lærer os, at store velsignelser kræver større taknemmelighed, at sand visdom ligger i at kende sandheden og handle ud fra den, at lovprisning og konstant bøn til Gud er nøglen til at udnytte universet, at al magt og autoritet er fra Gud, og at verden er flygtig, og at din Herres ansigt forbliver.
Hvad er den vigtigste visdom fra historierne om David og Salomo, og hvordan kan vi bruge den i vores daglige liv?
