I jahiliyyahs mørke skinnede et hidtil uset lys, et lys, der ændrede historiens ansigt og fordrev polyteismens mørke. Det er lyset fra Fødslen af det bedste af alle mennesker, profeten Muhammad (fred være med ham) . Hans fødsel var ikke en almindelig begivenhed, men et nyt daggry for menneskeheden, ledsaget af store tegn, der forudsagde hans profetskab. Lad os dykke ned i historien om profetens fødselfor at udforske, hvordan rejsen for historiens største mand begyndte.
Mecca BC: Uvidenhedens og uretfærdighedens mørke
Før profetskabets lys druknede den arabiske halvø, og især Mekka, i en sump af uvidenhed, uretfærdighed og polyteistisk tilbedelse. Man tilbad afguder uden Gud, uvidende skikke som barnemord på kvinder var udbredt, og klasse- og social uretfærdighed var fremherskende. I denne mørke atmosfære længtes menneskeheden efter et glimt af håb, en frelser, der kunne føre dem ud af mørket og ind i lyset.
Elefantens år: Et guddommeligt forspil til Fødslen
Året for Profetens fødsel er en ekstraordinær begivenhed, der blev forudgået af et stort mirakel kendt som Elefantens år. I dette år forsøgte Abraha al-Ashram, kongen af Abessinien i Yemen, at ødelægge den hellige Kaaba med en stor hær, herunder en elefant (eller elefanter). Men Gud den Almægtige reddede hans prægtige hus ved et guddommeligt mirakel, da han sendte Ababil-fugle til at kaste Sejil-sten på dem, som ødelagde dem.
Beviser: Denne store hændelse er dokumenteret i Koranen i Surat al-Feel:
أَلَمْ تَرَ كَيْفَ فَعَلَ رَبُّكَ بِأَصْحَابِ الْفِيلِ (1) أَلَمْ يَجْعَلْ كَيْدَهُمْ فِي تَضْلِيلٍ (2) وَأَرْسَلَ عَلَيْهِمْ طَيْرًا أَبَابِيلَ (3) تَرْمِيهِم بِحِجَارَةٍ مِّن سِجِّيلٍ (4) فَجَعَلَهُمْ كَعَصْفٍ مَّأْكُولٍ (5)
Denne hændelse var et forvarsel om en større begivenhed, der ville finde sted det år: Profeten Muhammeds fødsel, som ville rense Kaabaen for afguder og genoprette den til tilbedelse af Gud alene.
Velsignet fødselsdag: En unik barndom og at vokse op som forældreløs
Profeten Muhammad blev født i Mekka den tolvte mandag i Rabi al-Awwal, i elefantens år, svarende til (cirka) 571 e.Kr. Han blev født som forældreløs, da hans far Abdullah døde før hans fødsel. Denne forældreløshed var en del af Guds visdom, der skulle forberede Profeten på at stole på sin Herre alene, og at hans opvækst skulle være fri for enhver menneskelig forældreindflydelse, der senere kunne så tvivl om hans profetskab.
Amning i Bani Saad-ørkenen: veltalenhed og styrke
Efter hans fødsel tog Halima al-Saadiya fra Banu Sa’ad imod ham for at amme ham. Dette var en vigtig periode i Profetens liv, da han voksede op i en velbygget, velformuleret og veltalende ørken. Det gav ham den veltalenhed, som han senere skulle blive kendt for, samt fysisk styrke og fortrolighed med ørkenlivet, som var arabernes oprindelige miljø.
Hændelsen med brystsnittet: Renselse og kvalificering til profetskab
En af de mest bemærkelsesværdige begivenheder, der fandt sted i hans barndom i Bani Saads ørken, var hændelsen med kløvningen af brystet. To engle kom til ham, skar hans bryst op og tog en sort igle ud og sagde: “Dette er djævelens held fra dig.” Derefter vaskede de ham med Zamzam-vand og satte hans bryst tilbage. Så vaskede de ham med Zamzam-vand og satte hans brystkasse tilbage. Denne store hændelse, som Anas ibn Malik fortæller om i Sahih Muslim, var en guddommelig forberedelse og renselse af Profeten fra en ung alder, som kvalificerede ham til at bære profetskabets byrder.
Forældres død og sponsorering af bedsteforældre og bedsteforældre
Profeten vendte snart tilbage til sin mor Amina bint Wahab efter ammeperioden, og så døde hans mor, da han var seks år gammel. Hans sponsorat blev overført til hans bedstefar Abdul Muttalib, som elskede ham højt og tog sig af ham. To år senere døde bedstefaderen, og Profetens forsørgelse blev overført til hans onkel Abu Talib, som plejede, beskyttede og forsvarede ham gennem hele hans liv. Denne unikke opvækst, hvor han var forældreløs og derefter blev sponsoreret af sin bedstefar og onkel, formede hans karakter, lærte ham tålmodighed og selvtillid og forberedte ham på den store mission.
Epilog: Et nyt daggry for menneskeheden
Profetens fødsel (fred være med ham) var et stort vendepunkt og vuggen til et stort liv, der ændrede menneskehedens kurs. Hans barndom og opvækst var fuld af tegn og tegn, der bekræftede, at han ikke var et almindeligt menneske, men derimod den, som Gud havde udvalgt til at vejlede verden. Fra uvidenhedens mørke skinnede det klare lys, og islams daggry begyndte at sprede sig for at oplysehele jorden.
Hvad er nogle af de mest slående træk ved profetens fødselshistorie? Del dine tanker i kommentarerne.
