Den første åbenbaring: Hvordan begyndte profetien i Hira-hulen? Historien og udfordringerne
Efter mange års overvejelser over universet og Skaberen kom det afgørende øjeblik i profeten Muhammedsliv, da han modtog sin første åbenbaring i Hira-hulen. Dette øjeblik var ikke bare begyndelsen på en profeti, men lanceringen af et budskab, der ville ændre verden for altid. Hvad er detaljerne i denne betydningsfulde begivenhed, der ændrede historiens gang?
Hira-hulen: Retræte og meditation før budskabet
Før han blev sendt som profet, plejede profeten Muhammad (fred være med ham) at isolere sig i Hira-hulen, som ligger på Noor-bjerget i Mekka. Her tilbragte han utallige nætter med at tilbede og meditere over Guds skaberværk og søge efter sandheden midt i et samfund, der var ved at drukne i afgudsdyrkelse. Disse tilbagetrækninger var en guddommelig forberedelse af hans rene sjæl til at modtage det største budskab, menneskeheden kender til.
Første møde med Jibril: “Iqraa” er begyndelsen på lyset
Mens Profeten (fred være med ham) tilbad i Hira-hulen på en af nætterne i den velsignede Ramadan-måned, kom englen Gabriel til ham i en form, han aldrig havde set før. Imam Bukhari fortalte i sin Sahih fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), i hadithen om åbenbaringens begyndelse, at Gabriel kom til ham og sagde: “Læs.” Profeten (fred være med ham) sagde: “Jeg er ikke en læser” (dvs. jeg ved ikke, hvordan man læser). Gabriel tog ham og krammede ham tæt, indtil han var udmattet, så sendte han ham af sted og sagde: “Læs.” Profeten svarede det samme. Gabriel gentog det tre gange, og hver gang krammede han ham tæt, sendte ham af sted og sagde: “Læs i din Herres navn, som skabte.”
Beviser: Dette er de første vers, der er åbenbaret i Koranen, og de er begyndelsen på sura al-Alaq:
اقْرَأْ بِاسْمِ رَبِّكَ الَّذِي خَلَقَ (1) خَلَقَ الْإِنْسَانَ مِنْ عَلَقٍ (2) اقْرَأْ وَرَبُّكَ الْأَكْرَمُ (3) الَّذِي عَلَّمَ بِالْقَلَمِ (4) عَلَّمَ الْإِنْسَانَ مَا لَمْ يَعْلَمْ (5)
Disse vers var den guddommelige meddelelse om profetiens begyndelse, og at budskabet om islam ville begynde med læsning og læring.
Frygt og tilbagevenden til Khadija: Det første bånd
Profeten vendte hjem efter denne store oplevelse med et skælvende hjerte og sagde til sin kone Khadija bint Khuwaylid (må Allah være tilfreds med hende): “Dæk mig til, dæk mig til” (dvs. dæk mig til). Begivenheden overgik den menneskelige fatteevne, og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) gik ind i et tæppe af frygt og rædsel.
Her skiller fru Khadijas store rolle med at stabilisere og berolige ham sig ud. Hun var indbegrebet af en god og støttende hustru. Hun sagde noget hjertevarmende til ham: “Nej, ved Allah, du vil aldrig blive vanæret af Allah, for du er den, der styrker livmoderen, bærer byrden, sørger for den trængende, hjælper gæsten og bistår i den retfærdiges lidelser.” Hendes ord var et bevis på hendes dybe tro på hans ædle moral, og at en sådan person ikke kunne blive skadet af Gud.
Vidnesbyrd fra Waraqa ibn Nawfal: Bekræftelse af profetskab
Khadija (må Allah være tilfreds med hende) var ikke tilfreds med dette, men tog Profeten (fred være med ham) med til sin fætter Waraqa ibn Nawfal, som var en gammel mand, der var blevet kristen i Jahiliyyah, havde skrevet den hebraiske bog og hørt fra Bogens folk. Da Profeten (fred være med ham) fortalte ham, hvad der var sket, sagde Waraqa: “Dette er den lov, som Allah åbenbarede for Moses, jeg ville ønske, at jeg var en stump (dvs. en stærk ung mand), jeg ville ønske, at jeg var i live, når dit folk ville bringe dig ud.” Profeten (fred være med ham) sagde: “Jeg ville ønske, at jeg var i live, når dit folk bringer dig ud.” Profeten (fred være med ham) sagde: “Eller er det dem, der vil føre dig ud?” Han sagde: “Ja, ingen mand er nogensinde kommet med noget, der ligner det, du kom med, bortset fra min tilbagevenden.”
Beviser: Denne historie er beskrevet i hadithen om åbenbaringens begyndelse i Sahih al-Bukhari. Waraqa ibn Nawfals vidnesbyrd var en profetisk bekræftelse fra Bogens Folks verden på, at det, der blev åbenbaret for Muhammed, er den samme åbenbaring, som blev åbenbaret for de tidligere profeter, og at dette er den guddommelige lov, som rammer enhver profet: Fjendtlighed fra hans folk.
Epilog: Begyndelsen på budskabet om lys og vejledning
Åbenbaringen i Hira-hulen var et afgørende øjeblik i menneskehedens historie og repræsenterede begyndelsen på en stor rejse med kald og udfordringer. Denne historie understreger, at profetskabet er et guddommeligt valg, og at profeten var psykologisk og åndeligt forberedt på at modtage denne store tillid. Fra dette øjeblik begyndte islams daggry, og menneskeheden begyndte at modtage vejledningens lys, som ville ændre jordens overflade for altid, fra mørke til lys.
Hvad er dit største udbytte af historien om den første åbenbaring? Del dine tanker i kommentarerne.
