Før han modtog åbenbaringen og blev profet og budbringer, var Muhammed kendt blandt sit folk for sin høje moral og sine gode egenskaber. I sin ungdom var han en rollemodel for ærlighed, integritet og kyskhed, så meget at han fik tilnavnet “Al-Amin”. Denne titel var ikke bare en forbigående beskrivelse, men et vidnesbyrd fra et samfund, der var domineret af polyteisme og vantro, om renheden af hans hemmelighed og storheden af hans moral. Hvad er de mest fremtrædende træk ved denne rene ungdom, som banede vejen for profetskabets lys?
Ærlig opdragelse og unik etik
Profeten Muhammad voksede op som forældreløs under sin bedstefar Abdul Muttalibs og derefter sin onkel Abu Talibs omsorg. Denne opvækst, væk fra den luksus og rigdom, der var fremherskende i nogle Quraysh-hjem, formede hans karakter og indpodede værdier som selvtillid og ydmyghed i ham. Profeten deltog ikke i ungdommelige forlystelser eller de fremherskende skikke i jahiliyyah, men var kendetegnet ved sin sjæls renhed og sin undgåelse af umoral og vederstyggeligheder, hvilket gjorde ham til genstand for beundring og påskønnelse af sit folk, selv før hans mission.
Inden for handel og hyrdning: Erfaring og arbejde
I sin ungdom var Profeten hyrde, et erhverv, der gav ham tålmodighed, ydmyghed og eftertænksomhed, mens han passede fårene i ørkenen og betragtede Guds skaberværk. Han rejste til Levanten på handelsrejser med sin onkel Abu Talib og derefter med Khadija bint Khuwaylid (må Allah være tilfreds med hende) før deres ægteskab. Denne handel var ikke bare et levebrød, men også en skole, hvor han lærte kunsten at handle med mennesker, at overholde aftaler og at være ærlig i køb og salg. Han var kendt for sin ærlighed og oprigtighed, så meget at de varer, han solgte, blev velsignet, og deres fortjeneste steg.
“Al-Amin”: Vidnesbyrdet fra hans folk før hans profetskab
Den mest berømte og mest sigende titel for storheden i hans skabelse var “Al-Amin”. Denne titel blev ikke kun givet til ham af hans nærmeste, men også af hans fjender før hans mission. De betroede ham deres penge og hemmeligheder og søgte hans visdom til at løse tvister. En af de mest fremtrædende situationer, hvor hans ærlighed og visdom kom til udtryk, var episoden med placeringen af den sorte sten efter genopbygningen af Kaabaen. Da stammerne strittede om æren af at placere den sorte sten på dens plads, udviklede det sig næsten til en borgerkrig. De blev enige om at afgøre, hvem der først skulle gå ind, og Profeten (fred være med ham) var den første, der gik ind. Han bad om en kappe, lagde stenen i sin hånd og bad derefter stammernes overhoveder om at holde hver sin ende af kappen, og de løftede den sammen, og så satte han den på plads med sin egen hånd. Med denne kloge løsning skånede han Quraysh for en truende krig og beviste over for dem sin visdom og ærlighed, som alle var enige om.
Hans velsignede ægteskab med Khadija (må Allah være tilfreds med hende)
En af de vigtigste begivenheder i Profetens ungdom var hans velsignede ægteskab med Khadija bint Khuwaylid (må Allah være tilfreds med hende). Khadija var en succesfuld forretningskvinde, og da hun så Muhammeds ærlighed og oprigtighed, når han handlede med hende, tilbød hun at gifte sig med ham. Khadija var den første person, der troede på profeten efter åbenbaringen, og hun fortsatte med at støtte ham indtil sin død. Dette ægteskab afspejler Profetens høje moralske karakter og hans evne til at vinde tillid og påskønnelse hos dem, der var omkring ham.
Pagt om nysgerrighed: Sejr for de undertrykte
Som ung mand deltog Profeten (fred være med ham) i “Al-Fadoul-pagten”, en alliance indgået af nogle Quraysh-ledere i Abdullah bin Jad’ans hus, hvor de forpligtede sig til at støtte de undertrykte og give deres ejere deres rettigheder tilbage, uanset omkostningerne. Profeten (fred være med ham) roste denne alliance efter sin profeti og sagde: “Jeg var i Abdullah bin Jadans hus vidne til en ed, som jeg ville have svaret på, hvis jeg var blevet inviteret til en sådan ed i islam.” (Fortalt af al-Bayhaqi i al-Sunn al-Kubra). Denne holdning beviser, at Profeten fra en ung alder hadede uretfærdighed og stod for retfærdighed, og at disse principper var indgroet i hans medfødte natur.
Epilog: Profetens etik før budskabet
Profetens ungdom var en velduftende biografi, fuld af lektioner og lærdomme. Hans status og moral før missionen var det bedste bevis på, at han var parat til at bære budskabet, da hans folk var enstemmige i deres kærlighed og respekt for ham, før de troede på hans profetskab, hvilket er et uudsletteligt bevis. Hans liv før profetskabet er det bedste eksempel på, at dydig moral er grundlaget for al godhed, og at Gud vælger de største mennesker, som er ærlige i ord og handling, til sine budskaber.
Hvilken moralsk værdi synes du er den mest fremtrædende i profetens ungdom?Del din mening i kommentarerne.
